Når kommunikation skaber mærkbare resultater
Det kræver en del at ramme plet med de mest relevante budskaber, på det helt rigtige tidspunkt, i de rette kanaler, til de rigtige målgrupper. Og med ansvar for kommunikation og/eller markedsføring bruger du sikkert en del tid på at brainstorme, planlægge, koordinere og evaluere aktiviteter for netop at opnå netop pletskuddet.
Men hvis nogen spørger dig: “Hvad motiverer dig mest i dit arbejde?”, hvad svarer du så? Når vi taler med vores kunder om netop dét, er et af de svar, der går igen:
“det magiske øjeblik, hvor man rammer plet,
og det giver en tydelig, positiv effekt”
Det kan for eksempel være, at:
- En journalist griber din vinkel, og det resulterer i bred medieomtale
- En influencer opdager dit produkt gennem en af dine annoncer, roser det på sine egne kanaler og skaber en trend, som får salget til at stige markant
- Sentimentet ændrer sig i en positiv retning efter et konstruktivt svar på negativ omtale
- En ny kampagne skaber ringe i vandet og løfter kendskabet til dit brand til et højere niveau
Ville det ikke være rart, hvis du kunne tage et billede af de øjeblikke og dele dem med omverdenen?
Det kan du faktisk.
Med medieovervågning kan du følge med i, hvordan jeres virksomhed, produkter eller budskaber bliver omtalt i både redaktionelle og sociale medier. Dermed kan du – ikke bare opdage de magiske øjeblikke – men også fange dem “på kamera” (altså i en digital platform).
Du får altså overblik over din omtale – og indsigt i værdien af den – som du kan dele med ledelsen, dit team eller andre kolleger.
Download vores e-bog om medieovervågning og læs, hvordan indsigt i mediedata kan skabe værdi for hele din organisation.
Resultater du kan vise frem
Hvis du nu forestiller dig, at du tager et billede af den slags, som helt tydeligt viser, hvilken effekt din kommunikation har haft i medierne. Hvem vil du så vise billedet til?
Din chef? Dit team og kolleger i andre afdelinger? Måske sponsorer eller investorer?
Der kan være mange gode grunde til at vise resultaterne frem, og hvem du deler dem med, har betydning for, hvilke resultater (KPI’er) du vælger at fremhæve. Mulighederne inden for kommunikationsmåling er mange, men her får du nogle konkrete eksempler på parametre, der kan være relevante for dig at vise frem:
Redaktionelle medier
Hver gang en journalist skriver om din virksomhed, vil en medieovervågning kunne opfange det og samle det i en digital platform (eller app). Her kan du holde overblik over og læse artiklerne samt få mere detaljeret indsigt i fx rækkevidde og geografisk dækning, sentiment (altså om tonen i omtalen er positiv, negativ eller neutral), tematik, engagement og meget mere.
Sociale medier
Det samme gælder for sociale medier: Når en influencer, som i eksemplet ovenfor, har testet dit produkt og roser det på sine kanaler, vil du med overvågning af sociale medier blive gjort opmærksom på det og kunne spore engagementet og responsen hos publikum. Så når salget skyder i vejret, kan du forklare den pludselige stigning ved at pege på tallene fra SoMe.
Krisekommunikation
Et andet godt eksempel på kommunikationsmagi er de tilfælde, hvor en krise får en positiv effekt på omdømmet. God krisekommunikation skaber respekt, og spiller man sine kort rigtigt, kan omdømmet faktisk styrkes under en mediestorm. Nogle gange går det hurtigt – andre gange tager det længere tid. Med medieovervågning kan du måle udviklingen og præsentere den for ledelsen eller andre interessenter.
Kampagne
Lad os for god ordens skyld også tage det sidste eksempel fra vores liste med, nemlig en vellykket marketingkampagne. En af de KPI’er du kan måle på med medieovervågning, er nemlig Share of Voice (SoV). Så når dit team har gennemført en stærk kampagne, kan du sammenligne virksomhedens SoV i medierne med konkurrenter eller andre aktører og tydeligt se, at jeres andel af opmærksomheden er vokset.
Må vi friste med frisk inspiration?
Pift indbakken op med tips og tricks, gode råd og ny viden om PR, kommunikation og marketing. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag.
Dit nye trylletrick
Nu ved du, at når din kommunikation rammer plet og skaber effekt, kan du fange øjeblikket og dokumentere det gennem medieovervågning og –analyse. Men potentialet i teknologien er i virkeligheden meget, meget større.
Når du begynder at bruge indsigten fra medieovervågning og -analyse strategisk, begynder du for alvor at skabe værdi med din kommunikation. Der findes utallige måder at gøre det på, men her er nogle af de vigtigste:
- Vurder din virksomheds omdømme og markedsposition
- Bliv klogere på din(e) målgruppe(r)
- Optimer kommunikations- og mediestrategien
- Opdag nye muligheder for indhold og synlighed (før konkurrenterne gør det)
- Identificer relevante ambassadører/influencere for din virksomhed
- Opfang negativ omtale og håndter det hurtigt og effektivt
- Del succeshistorier internt og styrk engagementet blandt medarbejderne
At bruge mediedata strategisk kan med andre ord blive dit trylletrick til at skabe endnu flere magiske kommunikationsøjeblikke.
Og hvis du vil tænke endnu større, kan du inddrage flere end blot marketing- og kommunikationsafdelingen i brugen af medieovervågning. Faktisk kan teknologien være med til at skabe værdi for hele organisationen.
For eksempel:
- Salgsafdelingen kan overvåge nøgleord, der indikerer nye salgsmuligheder (fx etablering af nye virksomheder i en bestemt branche)
- Indkøbsafdelingen kan overvåge eller undersøge, hvad der skrives om eksisterende eller potentielle leverandører – og opdage, hvis noget ikke er, som det skal være
- Ledelsen kan bruge indsigterne til at identificere vigtige dagsordener og centrale aktører samt følge virksomhedens markedsposition
- Research & Development kan holde øje med ny teknologi, produktionsmetoder og nye konkurrenter
- HR kan få indsigt i virksomhedens omdømme og evne til at tiltrække talenter – eller bruge medieovervågning til at finde relevante kandidater
Medieindsigt er altså ikke kun en måde at rapportere på kommunikation – det er et strategisk værktøj, der kan styrke både kommunikationen og virksomheden på tværs af organisationen. Med mediedata styrker du dit beslutningsgrundlag og kan skabe endnu bedre resultater.
Og husk, at du også kan dokumentere de resultater.
Vil du høre mere om vores løsninger og værktøjer til medieovervågning?
Del succes internt
Der er mange gode grunde til at dele succeshistorier internt. Én af dem er selvfølgelig at kaste konfetti over dit team og alle, der bidrager til gode resultater; vise dine kolleger, hvordan virksomheden omtales i medierne, hvad der engagerer og rammer målgrupperne, hvordan I performer i forhold til konkurrenter osv.
Opbakning er trods alt en vigtig forudsætning for at skabe sammenhold og motivation – og hvem er bedre rustet til det end en kommunikationsansvarlig med en succeshistorie og et medieovervågningsværktøj ved hånden? Samtidig viser du faglig tyngde og opnår respekt og indflydelse, når andre kan se de gode resultater, du skaber med din kommunikation.
Du kan også bruge indsigten til at skabe en fælles forståelse internt i virksomheden. Hvis virksomheden skal nå sine forretningsmål, skal alle trække i samme retning – og her er det en fordel, hvis alle har en fælles opfattelse af, hvor I står i dag, og hvad der skal til for at nå målene. Hvis det er dig, der har adgang til medieovervågning, er det også dig, der har overblikket – og dermed måske dig, der viser dine kolleger vejen til succes.
Læs også
Vil du høre mere?
Har du lyst til at høre mere, eller bare en at spille bold op ad, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.